Flot trægulv i en tøjbutik

Trægulve skaber elegante rum i boliger og virksomheder

Hos OK Gulve A/S er vi særligt glade for trægulve, fordi det er smukke og naturlige gulve. Vi leverer og lægger trægulve på hele Fyn, herunder blandt andet Svendborg og Odense. Et trægulv er et rigtigt godt valg for både private og mange virksomhedstyper.

Få levende rum med naturlige trægulve

Trægulve har altid været et af danskernes foretrukne gulvvalg, og trægulve går aldrig rigtigt af mode. Gulve af træ har adskillige fordele som for eksempel det æstetiske, levende og naturlige udtryk, men også den lune og behagelige overflade. Et trægulv har også den fordel, at overfladen er behagelig og let fjedrende at gå på. Desuden føles overfladen sjældent kold, hvilket kan være ganske rart i vintermånederne.

Trægulve er en særdeles robust form for gulvbelægning, og et trægulv kan holde sig flot og elegant i mange år med den rigtige vedligeholdelse. Og når du vælger trægulv, har du mange muligheder for at personliggøre dit gulv. Et trægulv kommer ikke bare i standardudgaver, og der er mange måder, hvorpå træsorter, plankebredder og overfladebehandlinger kan kombineres. Du kan få et lyst, mørkt, blankt eller mat gulv.

Vi er leveringsdygtige inden for massive parket- og plankegulve, alle øvrige massive gulvtyper, lamelgulve og meget mere. Vi kan i det hele taget levere specialløsninger til både prestigebyggerier og almene boligbyggerier.

Ring for at bestille en gulvbus

Du er velkommen til at kontakte os hos OK Gulve A/S på telefon 66 15 99 35 eller på odense@garant.nu for at høre nærmere eller for at bestille vores gulvbus.