Om os
Gulve til hele landet
Om os
OK Gulve – Den kendte odenseanske gulvvirksomhed, som grundlagdes i 1925, har ekspertise og erfaring til at løse opgaver i alle kategorier og størrelsesordener.
”OK Gulve A/S er en velrenommeret og højt specialiseret familievirksomhed, som grundlagdes i 1925. Aktivitetsmæssigt spænder virksomheden vidt. Vi løser alle tænkelige opgaver indenfor vores fagområde – såvel store som små”, fortæller indehaver Daniel Jocic. ”Kundekredsen, som er lige så vidtspændende som vores aktiviteter, omfatter virksomheder i alle brancher, en lang række offentlige institutioner og ikke mindst en stor gruppe private kunder. Kort sagt dækker vi alle kundetypers ønsker og behov, når det gælder gulvbelægning.”
OK Gulve A/S har kun faglærte montører fra Mercantecs gulvskole i Viborg. Ydermere er størstedelen af vores montører certificeret med et vådrum, epoxy samt varmt arbejde certifikat, og derved er vi GVK godkendt til at udføre opgaver i vådrum samt opgaver, der indeholder epoxy.
Med kork som grundstof
”Kork var grundstoffet i firmaets tidlige aktiviteter, hvor fokus lå på korkpropper til datidens ølflasker”, fortsætter Daniel Jocic. ”Da patentpropperne så fejede korkpropperne af banen, skiftede firmaet fokus til diverse isoleringsmaterialer med kork som hovedbestanddel.
Senere blev det til isoleringsplader og gulvbelægning af hårdt presset kork, hvorefter den materialemæssige spændvidde udvidedes med gummi og linoleum.
I slutningen af 50’erne var OK et etableret grossistfirma med alt indenfor gulvbelægning. Midt i 60’erne udvidedes aktiviteterne med detailhandel, og i 1967 grundlagdes den kendte butik på Blangstedgårdsvej.”
Undergulv og topbelægning
”OK Gulve A/S står for levering og montering af alt, hvad der hedder undergulve og topbelægning.
Vores aktiviteter fordeler sig på en lang række belægningstyper – fra træ-, gummi- og linoleumsgulve over sports- og epoxygulve til fliser, tæpper og indgangsmåtter.
Funktionsmæssigt leverer vi gulvbelægning til alle byggeriets mangeartede funktioner.
Vi dækker trappeanlæg, køkkener, kantiner, auditorier, klasselokaler, dansesal, fitnesscenter og musikområde.
Vi har igennem årene udført store boligbyggerier, som indeholder isolering af undergulve, samt støbning af slidlagsgulve, der efterfølgende afsluttes med lamelopbygget trægulve.
Har du brug for hjælp?
Tag fat i din lokale fagmand
Et stort produktudvalg er ikke nok til at komme i mål med store projekter. Du har brug for en lokal fagmand med stor ekspertise for at få den rigtige løsning til dit projekt.