Profil

OK Gulve – Den kendte odenseanske gulv- og boligindretningsvirksomhed, som grundlagdes i 1925, har ekspertise og erfaring til at løse opgaver i alle kategorier og størrelsesordener.

”OK Gulve A/S er en velrenommeret og højt specialiseret familievirksomhed, som grundlagdes i 1925. Aktivitetsmæssigt spænder virksomheden vidt. Vi løser alle tænkelige opgaver indenfor vores fagområde – såvel store som små”, fortæller indehaver Daniel Jocic. ”Kundekredsen, som er lige så vidtspændende som vores aktiviteter, omfatter virksomheder i alle brancher, en lang række offentlige institutioner og ikke mindst en stor gruppe private kunder. Kort sagt dækker vi alle kundetypers ønsker og behov, når det gælder gulvbelægning og boligindretning.”

Med kork som grundstof


Med kork som grundstof
”Kork var grundstoffet i firmaets tidlige aktiviteter, hvor fokus lå på korkpropper til datidens ølflasker”, fortsætter Daniel Jocic. ”Da patentpropperne så fejede korkpropperne af banen, skiftede firmaet fokus til diverse isoleringsmaterialer med kork som hovedbestanddel.
Senere blev det til isoleringsplader og gulvbelægning af hårdt presset kork, hvorefter den materialemæssige spændvidde udvidedes med gummi og linoleum.
I slutningen af 50’erne var OK et etableret grossistfirma med alt indenfor gulvbelægning. Midt i 60’erne udvidedes aktiviteterne med detailhandel, og i 1967 grundlagdes den kendte butik på Blangstedgårdsvej.”

Gulvløsninger i storformat


Gulvløsninger i storformat

”Historisk har OK Gulve A/S tradition for at servicere en typemæssigt bred kreds af store kunder”, beretter Daniel Jocic. ”I 1959 indledtes et samarbejde med Odense Stålskibsværft, det senere Lindø Værft, som var en stor kunde hélt frem til lukningen i 2011.
Gennem årene har vi leveret alle slags gulvløsninger i storformat – blandt andet til Roulunds Fabrikker, Dalum Papir, Haustrup, Micro Matic og OUH, med hvem vi har samarbejdet siden 1982. Her og nu varetager vi hovedentreprisen på gulvsiden i forbindelse med University College Lillebælts store ombygnings- og renoveringsprojekt i de tidligere Odense Teknikumbygninger på Niels Bohrs Alle.”

30.000 m2 undergulv og topbelægning


30.000 m2 undergulv og topbelægning

”Vores arbejde på dette enorme projekt startede i januar 2016”, uddyber Daniel Jocic. ”OK Gulve A/S står for levering og montering af alt, hvad der hedder undergulve og topbelægning på i alt 30.000 m2. Vores aktiviteter på University College Lillebælt fordeler sig på en lang række belægningstyper – fra træ-, gummi- og linoleumsgulve over sports- og epoxygulve til fliser, tæpper og indgangsmåtter.
Funktionsmæssigt leverer vi gulvbelægning til alle byggeriets mangeartede funktioner.
På University College Lillebælt dækker vi således trappeanlæg, køkkener, kantiner, auditorier, klasselokaler, dansesal, fitnesscenter og musikområde.”

Multifunktionel New Yorker stil


Multifunktionel New Yorker stil

”Et godt eksempel på en slidstærk og multifunktionel belægningstype, som også er visuelt spændende, er vores populære New Yorker gulve. De flotte allergi- og miljøvenlige gulve er meget lette at holde og fås i flere varianter, når det gælder spil og farver. Både i erhvervs- og boligregi repræsenterer de rå og rustikke gulve, hvor strukturen kan ses gennem lakken, en gulvløsning af høj kvalitet, som kan erhverves til konkurrencedygtige priser. OK Gulve A/S har leveret et superflot New Yorker gulv til Rosengårdcentret, hvor det kan opleves i Lilla Gade”, slutter Daniel Jocic.